Outsourcing og support
Edora - din foretrukne
outsourcing-partner
I Edora er vi stolte af, at vi har lange og
tætte relationer til vores kunder. Vi ser det som et naturligt
udtryk for, at de er tilfredse med de ydelser og den kvalitet, vi
leverer.
Vi kan også med tilfredshed konstatere, at vi har været i stand
til at dække de behov, vores kunder har haft, når de har ønsket at
outsource hele eller dele af deres IT til os.
Årsagerne til at nogle af vores kunder har valgt at outsource
deres IT til os er naturligvis mange, men den primære årsag er, at
de har haft et ønske om at fokusere på deres kerneområder.
Af andre fordele nævnes blandt andet:
- Højere kvalitet
- Bedre risikostyring
- Fleksibilitet
- Adgang til flere og kompetente IT-ressourcer
- Adgang til bredere viden
Outsourcing er typisk et strategisk valg, og ud over de nævnte
fordele for jer, er der også en tryghed i at vide, at jeres IT er i
hænderne på en professionel og stabil leverandør.
Edora tilbyder en bred palette af outsourcingydelser, som
medfører værdi i form af effektivitet og procesledelse:
- Helpdesk og brugersupport
- Sikkerhed
- Projektledelse
- Softwareudvikling og vedligehold
- Arkitektur
- Drift og overvågning af hardware, software, netværk mv.
Outsourcing kan også hjælpe jer til at styre omkostningerne og
gøre driften mere strømlinet. Når I indgår i et
outsourcing-partnerskab med os, er der fuldstændig gennemsigtighed
i såvel vores ydelser, som kvalitet og omkostninger.
På trods af de klare fordele ved outsourcing er det vores
erfaring, at der kan være områder, hvor I har særlige fordele i
form af specifikke kompetencer, og at det ikke nødvendigvis er en
god ide at outsource disse. Vi er også pragmatiske nok til at
erkende, at der kan være andre leverandører, som kan være bedre
til at løfte en specifik enkeltopgave. I det tilfælde arbejder
Edora naturligvis tæt sammen med disse for at sikre jer den bedst
mulige samlede service.
I det hele taget er en god og løbende dialog forudsætningen for
at skabe de bedste resultater. Dine primære kontaktpersoner hos
Edora er derfor personer, der forstår vigtigheden af klar og præcis
kommunikation, og som samtidig er i stand til at omsætte
IT-relaterede problemstillinger til et forståeligt sprog.
Vores tilgang til et potentielt outsourcing-partnerskab, er
derfor, at vi indledningsvist tilbyder en gennemgang af jeres
samlede IT-landskab for i fællesskab at identificere, hvilke
områder der kan være hensigtsmæssige at outsource til Edora.
Overvejer I, om et
outsourcing-partnerskab kan understøtte jeres behov, så kontakt os
for en uforpligtende dialog.